Hvordan ser Borgmesteren på det brede samarbejde?
Målet for en borgmester bør altid være at opnå bredt samarbejde, uanset hvor svært det nu end må se ud. For jo bredere vores beslutninger er, desto større en chance er der for, at vores borgere kan se sig selv i de valg, som vi som politikere træffer.
På byrådsmødet i tirsdags blev jeg spurgt, om jeg var tilfreds med, at 13 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for budgettet, og om dette flertal var så bredt, som jeg havde ønsket. Jeg kvitterede med det samme for spørgsmålet og lovede, at jeg ville svare på dette efter mødet. Svaret er dog ikke så enkelt, hvilket skyldes tanken om at få ført sin politik og politiske visioner ud i livet. Jeg vil personligt ikke selv sælge ud af alle mine ideer og forslag udelukkende for at kunne opnå et meget bredt flertal, men da et bredt samarbejd bør baseres på kompromis, modsætter jeg dog heller ikke nødvendigheden i at give afkald på nogle af ens politiske visioner. Jeg mener nemlig, at det er vigtigt, at jeg også kan se mig selv i og derfor til enhver tid kan forsvare den politik, som vi fører i kommunen. Vi må vel erkende, at vi aldrig kan opnå enighed om alle strategiske emner, når nu vi arbejder ud fra hver vores legitime ideologi, men målet skal selvfølgelig være i samarbejde at finde nogle fælles løsninger på trods af vores modstridende holdninger og ideologier.
Da jeg kom med mit forslag til budget 2017, var der lagt op til bredt forlig, og der var mulighed for alle at kunne påvirke budget 2017. Det eneste, der var fastlagt på forhånd, var idrætsinvesteringer i 2018 for 16 millioner, hvilket ligger efter et valg. Der var altså stor mulighed for at påvirke alle anlægsinvesteringer i 2017. I Allerød har vi altid haft en tradition for at arbejde loyalt i fagudvalg og byrådet ud fra de beslutninger, som et flertal har truffet. Her brugte vi tiden på at se fremad og ændrede så vores beslutninger herefter. Jeg har flere gange efterlyst hvad, der skal til, for at jeg kan få flere med i beslutningerne. Til dags dato er min konklusion dog, at vi ikke vil få flere med i et samarbejdet, medmindre at flertallet ændrer deres beslutning om 2-2-modellen og vælger at lukke en skole.
De to små idrætsanlæg, som ligger efter et valg, tænker jeg ikke er den store knast. Jeg tror mere, at det er et spørgsmål om at sende et signal om, at man ønsker at prioritere anderledes, hvilket der selvfølgelig skal være plads til i politik, ellers vil vi alle sammen jo bare være ens. Måske handler det mere om spin, og man i virkeligheden ikke ønsker at samarbejde? Når jeg har denne fornemmelse, skal det selvfølgelig underbygges med et eksempel derpå. Flere gange i denne budgetdialog har man fra mindretallet udtrykt, at det eneste, som jeg var interesseret i, var at komme ud og klippe snore. Til mit forsvar vil jeg pointere, at jeg som borgmester aldrig har haft dette på min dagsorden. Derudover har alle de gange, som jeg har klippet snore hhv. ved indvielsen af ny en cykelsti, musikskolen og dagsinstitution, været tilfælde, hvor beslutningerne om opførslen af samme har været truffet af hele 20 ud af 21 byrådsmedlemmer. Præcis ligesom 98% af alle beslutningerne som er blevet vedtaget af vores byråd i denne byrådsperiode.
Der skal ikke være nogen tvivl, om at jeg i mit arbejde prioritere det at møde Allerøds borgere. Det gør jeg, fordi det er både spændende og sjovt men også fordi det giver mig en masse viden, som jeg kan bruge som borgmester. Som borgmester har jeg ikke leveret på det brede samarbejde, selvom det har været en af mine faste målsætninger, siden jeg for første gang fik borgmesterkæden på. I fremtiden vil jeg forsat foretrække at få flere med i vores beslutninger.
Ovenstående er mit åbne og ærlige svar på spørgsmålet om det brede samarbejde, og jeg håber, at det vil føre til, at de enkelte partier uddyber, hvordan de selv vil byde ind til et bredere samarbejde, som kan gavne hele Allerød.